Kinaesthetics grundkursus for sundhedspersonale

Center for Neurorehabilitering, Filadelfia
  28.09.2023 

Engagerede plejepersonale og terapeuter afprøver forskellige muligheder på egen krop, inden de går til patienterne. Praksissupervision er en del af Kinaesthetics grundkurset. I slutningen af dagen fortæller og viser deltagerne hinanden, hvad de har afprøvet og udviklet og lært i samarbejdet med patienterne. Nogle har bemærket situationer med patienterne, hvor de mærker belastning i egen krop, og har fundet nye måder at bevæge sig på, så de undgår belastningen. Andre har hjulpet patienten til at udføre små aktive bevægelser, så patienten bedre kan benytte sine ressourcer under f.eks. forflytninger i sengen eller over i kørestolen